Rupaul’s Drag Race

Det har været nogen tid siden jeg har skrevet noget herinde. Siden nogen har skrevet noget som helst. Det giver måske lidt stof til eftertanke.

Vi skriver 2017. Der er sket en del i verden. Blandt andet er Donald Trump blevet præsident i USA. Jeg tror ikke vi kan komme udenom det faktum, og jeg har heller ikke lyst til at blive politisk af den grund, men det er sket. Så må himlen falde ned om ørerne på os, som de siger i Asterix.

 

Derudover har jeg haft lejlighed til at stifte bekendtskab med Rupaul’s Drag Race. Jeg var godt nok tilbageholden. Needless to say, jeg har været tilbageholden – og særdeles fordomsfuld – overfor drag queens i det hele taget. Det er sært når man tænker på, at jeg som queer burde kunne relatere. Det er sjovt når man tænker på, at jeg så siden hen er blevet oplyst nok til at lægge mine fordomme fra mig. None the less hang de stadig lidt ved da mig og min kæreste – nu forlovede ❤ – satte første sæson på og bingewatchede det hele. Jeg må nu alligevel sige jeg blev grebet. Ikke af deres interne drama-shit, fordi det var bare seertal der skulle pleases, men af deres kreativitet, af deres engagement, af deres styrke. Det var som om en ild brændte i alle deltagerne, i hver sin form og det var så fantastisk at se. Jeg er stadig ked af at Alexis Mateo ikke kom gennem nåleøjet men whatevs!

So, jeg tror det jeg vil sige er, at selv queer folk engang imellem kan være fordomsfulde. Jeg var i høj grad da jeg startede i community’et. Og er det måske stadig. Men jeg erkender mine fejl. Drag queens er ikke kønsforvirrede forfjamskede mænd. Beton-lebber er ikke hardcore kvinder der leder efter en måde at passe ind i en maskulin verden på. Vi er alle hver vores person og har hver vores måde at tolke verden på. Og ja, undskyld udtrykket beton-lebber. Det sidder fast, og jeg glæder mig til den dag det ikke længere gør, men det er bare en dum del af mine teenage-år.

 

Og ja, jeg er kommet videre. I den grad. Jeg havde selv fordomme om specielt MTF’er i sin tid, men efter at have været i miljøet og have mødt så mange søde og dejlige MTF’er som jeg har, så ser jeg tilbage på min uvidenhed som en del af en uddannelse. Dannelse hvis man vil. For man lærer altid noget nyt.

 

Ja, jeg er blevet forlovet. Jeg har lært at min kæreste betød mere for mig end jeg nogensinde selv ville have kunnet forestille mig. Vi har fået en kat mere, selvom jeg egentlig var meget imod det så har det bragt liv og glæde til vores lille familie her i Aarhus. Ja, jeg er gået hen og elsker min hobby med ball-jointed dolls, som er en umådelig kvindedomineret hobby, og jeg har vist også raget uklar med et par eller tre, men det afholder mig ikke fra at lave det jeg laver. Selvom jeg for tiden er sygemeld med depression og hjælper min kæreste på højkant med hendes lille dukketøjsvirkomshed, så nyder jeg tilværelsen. Lidt overvægtig, lidt for meget kolesterol i blodet, men masser af kærlighed og glæde.

 

Så må verden derude komme an. Jeg har dedikeret 2017 til at være et år for forandringer. Jeg vil hjælpe hvor jeg kan, når jeg kan. Jeg lider vel at mærke af angst men jeg vil ikke være bange længere. Vi har en heftig fremtid foran os og jeg vil ikke ligge på den lade side og sige “I told you so” når atombomben slår ned.

 

Jeg betaler min uvidenhed med mit engagement, dér hvor jeg kan og hvor det giver mening.

 

Cheers and hugs! xoxo

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s