Hverdag

Jeg får ofte at vide, jeg lever et spændende liv.

Når folk hører om mit frivillige arbejde i LGBT-miljøet, om mit studie, og, nå ja, at jeg er transkønnet, kan de slet ikke få armene ned. Og så flyver spørgsmålene, og man får næsten ikke mulighed for at spørge ind til deres liv, fordi de alt for ofte vil sige, de jo bare er, sådan, kedelige.

Her er en lille hemmelighed: jeg er også ret kedelig 🙂

Eller, nej, det kan jeg ikke sige med overbevisning. Jeg synes selv, mit liv er spændende. De ting, jeg interesserer mig for, er spændende. Jeg elsker at snakke om mine oplevelser med LGBT, om de bøger jeg læser, de film og serier jeg ser, de diskussioner jeg har om feminisme og aktivisme og hvad ved jeg.
Det er spændende for mig – ellers ville jeg jo ikke gøre det.

Men rent objektivt er jeg også kedelig. Almindelig. Mit liv er ikke en non-stop glitterfest (bortset fra når jeg er sammen med Starbuck), og langt de fleste dage tilbringes med helt almindelige sysler. Jeg står op, drikker kaffe, læser, træner, vasker op, skriver, ser serier, går i seng.
Hele dage kan gå, uden jeg laver noget som helst queer ud over at grine lidt over de sjove lgbt-jokes, der dukker op på min facebook feed.

Men det er jo heller ikke de dage, jeg fortæller om, når folk spørger ind til mit liv. Så er det Pride og aktivisme og psykologiske teorier og hormonbehandling. Alle de store ting, jeg ved, folk synes er spændende. Nogle gange er det en fejl, for jeg vil også gerne snakke om andre folk, og medmindre de deler mine interesser og identiteter, så er der ikke plads til at snakke om dem selv i den samtale.

Og derfor er jeg faktisk også begyndt at undlade at fortælle om disse ting, og i stedet holde mig til de mere jordnære ting, jeg gør. Ting som andre også kan være med på, så vi kan få en samtale, i stedet for at jeg skal sidde og holde et foredrag for den anden. Hverdagsting. Serier, bøger, Starbuck <3, musik. Mad, øl, strik, familie…alle de små ting, som jo langt hen ad vejen er nogle af de vigtigste.

Jeg tror også, det har at gøre med, at min queer-ness er blevet mere og mere hverdag for mig. At den fylder mindre og mindre i mit sind.

Jeg sidder i en rådgivning for lgbt-personer, og mange af dem, vi snakker med, føler sig netop overvældede af deres nye identitet som queer. Alting drejer sig om det. Alting skal vurderes i forhold til det. Vaner sættes i nyt lys i kraft af, at man pludselig identificerer sig som fx homoseksuel…ethvert forhold vil nu være et homoseksuelt forhold…venskaber sættes på prøve…i starten fylder det alt.
Og de gjorde det også for mig. Da jeg endelig følte, jeg kunne snakke om det at være trans, bestilte jeg jo næsten ikke andet! Der var så meget, jeg havde gået med selv, som jeg nu ville dele med andre. Alting handlede om det. Hvert problem, hver succes, hver nye og gamle relation, min fremtid og min fortid, alt var farvet trans-farvet (lyserødt, lyseblåt og hvidt, hvis du var i tvivl 😉 )

Men nu…nu tænker jeg faktisk næsten ikke over det. Selvfølgelig er jeg opmærksom på, at jeg er, som jeg er, men jeg føler ikke længere, at jeg fx gør bestemte ting, fordi jeg er trans; i stedet gør jeg dem, fordi jeg er mig.

Jeg er altid trans. Og jeg er altid queer. Jeg gør selvfølgelig stadig visse ting -fordi- jeg er queer og trans, og det føler jeg også, jeg har brug for, for stadig at kunne sige jeg er det. Når jeg stiller op til interviews er det som transperson. Når jeg laver frivilligarbejde er det som queer. Men i mine personlige relationer er det som mig.

Og jeg tror, det er sådan, det fungerer bedst for mig. Jeg er queer trans konstant, men jeg behøver ikke udøve det. De få, men store udøvelser, er nok til at definere mig, også for andre. Jeg er altid queer, men ikke alt, jeg gør, er queer.

For at citere årets hidtil bedste film:

“Four or five moments – that’s all it takes to become a hero. Everyone thinks it’s a full-time job. Wake up a hero. Brush your teeth a hero. Go to work a hero. Not true. Over a lifetime there are only four or five moments that really matter. Moments when you’re offered a choice to make a sacrifice, conquer a flaw, save a friend – spare an enemy. In these moments everything else falls away…”

Erstat ‘a hero’ med ‘queer’…de er næsten synonyme anyway 😀

At være queer og trans er stadig vigtigt for mig, og det er en stor del af min identitet. Men måske netop fordi , det er så stort, føler jeg også et behov for ikke altid at tale om det. Mon ikke det er det samme for alle, der har megen identitet forankret i få ting. Folk, der er så opslugte af deres hobbier, deres fandoms, deres arbejde, hvad end der giver dem identitet. Vi elsker jo at snakke om det, fordi det er så spændende, og vi elsker, når folk er interesserede i vores liv, men nogle gange er det altså også rart bare at snakke om almene hverdagsting, og føle, man også er interessant på det niveau 🙂

Jeg er spændende. Også når jeg ikke laver queer ting. Også til hverdag.
Jeg er spændende i kraft af alt, jeg er.
Og det er du også ❤

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s