Buff

Lad mig fortælle om tiden før min transition.

Jeg har altid været ret skinny. Min vægt har holdt sig støt omkring de 70 kg siden min første pubertet sluttede, og i kraft af min højde har jeg derfor fremstået ganske tynd. Folk plejede at joke med, at jeg kunne gemme mig bag en lygtepæl, hvis jeg stod med siden til, og de har ikke været helt galt på den. Min røv var ikke-eksisterende, og der var naturligvis heller intet at komme efter på brystet. I løbet af mit 4½ år lange forhold fik jeg ind imellem lidt mave, men det holdt aldrig længe.

Jeg kunne spise hvadsomhelst, og aldrig frygte, at jeg skulle tage på.

Jeg forstår nu, hvorfor de andre piger var misundelige.

Efter jeg er begyndt på hormonbehandling, har min krop ændret sig. Jeg har nu reelle fedtdepoter på kroppen (som jeg er ret glad for!), og mine muskler (de få, jeg havde) er skrumpet lidt. Jeg kan også mærke, at min krop holder bedre på fedtet, og at jeg derfor godt kan risikere at tage på, når jeg spiser fed mad.
I løbet af de sidste to år har min vægt fluktueret med 10 kg (ca. 3 ned og 7 op), og det har været lidt svært for mig at finde en god balance.

Derfor gik jeg i gang med at træne. Det var en måde at få forbrændt noget af det nye fedt på, og samtidig genopbygge nogle muskler, så jeg ikke blev totalt slap. Jeg kunne mærke, det generede mig at miste styrke og øge vægt, og jeg tror, det var fordi, det var noget, jeg ikke kunne styre – det skete bare.

Så træning blev en måde at genvinde kontrollen på. Tanken var, at jeg bare skulle op på det niveau, jeg var på før. Jeg havde ikke lyst til at være stærk, og jeg gik ikke specielt meget op i flad mave; jeg ville bare gerne være i nogenlunde sund form.

Men mål ændrer sig, og jeg mærkede sidste år, at jeg faktisk gerne ville være stærkere, mere udholdende. Jeg var ikke klar til, at min krop skulle begynde at hænge, så jeg oppede min træning i en periode. Jeg følte mig vel tilpas med nogle muskler på overarmene og en fladere mave, men så ramte depressionen, og jeg mistede motivationen til at træne, selvom jeg udmærket vidste, det var godt for mig at gøre – også som beskyttelse mod depressionen selv. Min vægt er gået voldsomt op og ned, grundet perioder med over- og underspisning, og mine kræfter har været svindende.

Nu er jeg næsten ude på den anden side af alt det lort, og jeg kan mærke, at lysten til at træne er på vej tilbage. Jeg er så småt i gang med at lave en rimelig plan, og jeg agter at følge den. Jeg vil gerne være i god form. Jeg vil gerne have en flad mave og slankere overarme. Jeg vil gerne have en god røv, og jeg vil gerne være stærk og mere udholdende.

Træning er igen blevet en måde for mig at tage kontrollen over min krop og mit liv tilbage. En lille påmindelse om, at de ting jeg gør, rent faktisk har en effekt.

woman-biceps

Plus, så kan jeg besejre tilfældige douchebags i armlægning, og det er vældigt tilfredsstillende 😉

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s