Hvorfor træner jeg?

For tiden har jeg en rigtig god træningsrytme. Jeg har et lille styrkeprogram jeg kan lave både hjemme og i Fitness, og derudover prøver jeg at presse en masse cardio ind. Én gang om ugen går jeg til “Club Dance” hos Let’s Dance og ellers er jeg ivrig bruger af funk og DanceFit i Fitness World. Til Club Dance er vi faktisk 3 fyre og så sent som i går da mange ikke kom, udgjorde vi 50 % af holdet. Modsat funk og Dancefit hos Fitness World hvor antallet af mænd er på 0.50 % – på en god dag.
Men nu skal det ikke handle om min evige irritation om hvordan samfundet fortsat synes det er “piget” at danse, og rigtig mænd ikke går til dans. For det er noget pis, for der findes masser af professionelle og dygtige mandlige danser. Og de er ikke alle sammen bøsser nej.

Men jeg træner. En masse. Og minimum én gang om året løber jeg 10 km på én time fordi at det VIL jeg kunne. I år overvejer jeg stærkt at melde mig til et forhindringsløb. Og selvom mange synes fitness medlemskaber er dyre, så er mit dét værd.
I går overvejede jeg om jeg har et mindreværdskompleks siden jeg virkelig gerne vil blive mere trænet. Men måske det bare er en drengedrøm? Hvilken fyr har ikke på ét eller andet tidspunkt i deres liv ønsket de havde en six-pack og nogle ordentlige guns? De færreste vil kunne sige nej til den drøm.
Og jeg vil ikke have det fordi jeg ligne vil ligne reklamerne med super trænede mænd der hænger over alt og sælger alt fra sko til biograffilm. Jeg vil have det af præcis samme grund som at jeg danser.

Kontrol.
Jeg vil gerne kunne stå på hænder. Løfte hele min krop op kun ved hjælp af min egen muskelkraft. Kunne transporterer mig 20 km uden hjælpemidler. Kunne bevæge min krop efter rytmer og koreografier. Løfte en pige jeg kan lide. Intet skal kunne stå i vejen for mig og jeg vil altid have kontrol over min krop. En krop jeg ikke altid har haft kontrol over. En krop som trak mig igennem en østrogen pubertet og pålagde mig fedt og former jeg ikke ønskede. Men nu har jeg kontrollen, nu mangler jeg bare styrken. Både i mine arme og ben, men også mit hoved. En vilje til at træne hårdt, løbe langt, blive ved indtil koreografien er perfekt. Kommer forbi hver en forhindring min krop eller verden lægger for mig.

Så det handler ikke om at se godt ud – det er kun en bonus, at trøjen sidder lidt bedre på mig. Nej det jeg får er en krop jeg kan bruge. En krop som adlyder. En krop som er min ven og jeg kan overkomme udfordringer og forhindringer med. En krop som kan løfte mig op og få mig til at grine af begejstring og svede fordi jeg udfordre mig selv.

Så derfor træner jeg. Fordi det er hårdt. Og pisse sjovt. Og fordi jeg altid vinder i sidste ende.

tumblr_o1c2rnn2Qs1tne8kyo1_500.jpg

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s