Cheat

Når jeg fortæller om Starbuck er det ofte med et stort smil og masser af glæde i stemmen, hvilket giver mening, fordi det gør mig virkelig glad at fortælle om vores eventyr og samtaler 😀

Men hvad jeg ofte ‘glemmer’ at fortælle folk er, at det jo ikke altsammen er rosenrødt og lykkeligt. Det at jeg dater Starbuck har ført til skuffelse og smerte hos andre, og det er også noget, jeg må tage med. Og derfor handler denne blog knap så meget om Starbuck, som den gør om de sårede….

—–

Jeg var min ekskæreste utro.

Altså ham jeg har skrevet blogs om før.  Ikke den første.

Jeg husker tydeligt telefonsamtalen med ham, dagen efter jeg havde mødt Starbuck i byen, og vi havde haft vores famøse kys. Jeg fortalte ham sandheden, og hans reaktion var et umiddelbart “Whoohoo!”, indtil jeg fortalte ham mere – at det ikke bare var fysisk, og at det ikke bare var en engangsting. Jeg havde lyst til at se Starbuck igen. Da gik det op for ham, at det ikke var for sjov, og at jeg var gået bag om ryggen på ham, for jeg skulle jo have sagt til ham, at jeg skulle ses med Starbuck.

Jeg fortalte ham om Starbuck dengang vi mødtes i Aalborg, og jeg fortalte ham, at jeg nok havde et lille crush. Hans sagde dengang, at hvis jeg havde lyst, skulle jeg bare gøre det (for han havde dårlig samvittighed over ikke at ville mig seksuelt), men på det tidspunkt var jeg overbevist om, at Starbuck og jeg aldrig ville se hinanden igen, så jeg fejede ideen af vejen.

Jeg fortalte ham også da jeg begyndte at skrive med Starbuck på messenger. Bare lige et heads-up, den her person som jeg crushede lidt på, er tilbage i mit liv. Men igen troede jeg ikke, vi nogensinde ville komme til at ses.

Men den aften fortalte jeg ham intet om at vi skulle mødes. Jeg har læst vores samtaler igennem, og jeg kan sige til mit forsvar, at jeg først besluttede mig for at tage ned for at finde Starbuck over midnat den dag, og eftersom min intention ikke var at der skulle ske noget, følte jeg ikke et behov for at vække ham.

Men bortforklaringer er ikke så meget værd, sat op mod fakta. Jeg var utro.

Jeg havde det forfærdeligt med det (og jeg forstår ikke at nogle mennesker kan gøre sådan noget uden at få det dårligt), og selvom folk omkring mig blev ved med at fortælle mig, det ikke var så slemt, hjalp det intet på min samvittighed.

Min ekskæreste tilgav mig dog, efter 3 uger. Vi snakkede det hele igennem, og vi fandt en løsning: jeg kunne ses med Starbuck og finde ud af, hvad det handlede om.

Det gjorde jeg, og jeg fik bekræftet at det var mere end bare sex…meget mere. Da jeg fortalte min ekskæreste om det, gav han mig et valg…og jeg valgte ham fra.

Jeg ved, jeg har skrevet mange lange og rosende indlæg om min ekskæreste, og jeg står ved alt, jeg har skrevet om ham. Han er en dejlig person, og jeg elsker ham virkelig for alt det gode, han har gjort for mig. Jeg tror, han var den rette for mig dengang, men jeg må også sande, at jeg mistede troen på en fremtid sammen støt op gennem forholdet. Vi ville forskellige ting, og jeg kunne ikke få det, jeg gerne ville have med ham.

Grunden til, jeg ikke kunne vælge ham var, at jeg nu, gennem Starbuck, var blevet klar over at man godt kunne få de ting, og at vælge ham til ville være at vælge de ting fra. Og det kunne jeg ikke.

Jeg har ikke snakket med ham om Starbuck siden, andet end at vi stadig har kontakt og ses. Jeg tror ikke han har hverken lyst til eller brug for den viden. Og selv hvis han har, har jeg ikke lyst til eller brug for at være den, der skal give ham den.

——

Min eks og jeg har det okay nu. ‘Okay’ er sådan et godt ord, når man ikke helt ved, hvad svaret er. Vi ses i byen og snakker, vi skriver stadig sammen, og det går faktisk godt, men det er usandsynligt at han er ovre mig. Det ved jeg, han ikke er.

Men…jeg er ovre ham. I hvert fald romantisk. Jeg holder stadig af ham, som skrevet, men jeg har intet ønske om at vende tilbage til et forhold med ham. Ikke at det var dårligt, slet ikke, men jeg ved, at det er en meget snæver gyde, som muligvis ender blindt. Det var en dejlig tid, og jeg fortryder intet.

Men i de fleste forhold er der altid mindst én, der bliver såret, og denne gang var det ham.

Advertisements

One thought on “Cheat

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s