Som uforventet

Jeg kom til at love, at de næste tre blog-indlæg skulle handle om Starbuck…hvilket ikke bliver så svært, for der er godt nok meget at sige!

Jeg tænker at i dag er en god anledning til at snakke om forventninger – for selvfølgelig har man altid en masse forventninger til det nye år. Det havde jeg også sidste år, men lad mig være den første til at sige, at de ikke er blevet indfriede i helt så stor grad som, well, som forventet.

Jeg havde forventet at jeg skulle skrive min bachelor. Det skete ikke.

Jeg havde forventet at jeg skulle få det bedre. Det skete først sent på året, efter det blev meget værre i en periode.

Jeg havde forventet at jeg skulle være sammen med min kæreste hele året. Det skete ligesom heller ikke.

Og meget andet forventet skete heller ikke.

Men Starbuck skete. Helt uforventet. Et tilfældigt, magisk møde, som vi begge troede skulle være hele historien. Et par timer, begyndelse og ende i et, hver til sit og aldrig ses igen.

Indtil Starbuck skrev. Helt uforventet. Og selv da var det kun en let flirt, for vi troede alligevel ikke, vi skulle ses igen. Begge drømmende, men aldrig virkelige.

Indtil Starbuck kom til Århus. Helt uforventet. Og for mit vedkommende ganske uskyldigt…

Indtil Starbuck kyssede mig. Helt uforventet.

Indtil jeg blev forelsket…helt uforventet.

Men alligevel ikke så overraskende? Når jeg ser tilbage, føler jeg kun, der var en vej at gå…og det var mod dette. Os.

Rejser jeg 4 år tilbage i tiden, kan jeg godt mærke, at jeg havde helt andre forventninger, end hvad jeg er endt med af realiteter.
For 4 år siden var jeg i et stabilt og heteroseksuelt forhold – mig som mand, min eks som kvinde (det er hun forresten stadig, så vidt jeg ved :D). Ingen vidste, jeg var trans, og jeg var nærmest klar på, at dette var min fremtid. Selv da vi slog op, var forventningen meget normativ. Måske ikke nødvendigvis hetero, men i hvert fald med enten en mand eller kvinde, med mig som kvinde, og ganske ligetil.

Well…jeg ved ikke, hvordan jeg helt præcist skal karakterisere mit og Starbucks forhold…men det er ikke dét. I og med ingen af os bekender os 100% til en enkelt kønsidentitet, bliver det aldrig ligetil…vi kan hverken kalde os homo- eller heteroseksuelle, og vi er desuden begge åbne for at kunne være sammen med andre…og vi er ikke kærester.

Det har folk svært ved at forstå, det med ikke at være kærester, for det passer heller ikke til deres forventninger. Nogle har spurgt mig, om det bunder i usikkerhed, men det føler jeg ikke er tilfældet. Jeg føler mig sikker på, at det her er rigtigt og godt.

Men med Starbuck har jeg måttet give slip på forventninger, fordi det simpelthen ikke nytter noget! Jeg har måttet give op på at tro, jeg ved, hvad der vil ske, for det sker alligevel aldrig helt som jeg havde forestillet mig. Oftest er det meget bedre, nogle gange blot anderledes. Og selvom det ikke er noget, jeg kunne have forudset, overrasker det mig sjældent.
Starbuck er, for mig, og garanteret også for andre, en gåde. En vittighed, man ikke kender punchlinen til. Man forsøger at regne den ud, uden held, men når man endelig får den, giver den så meget mening, at man nærmest føler sig fjollet over ikke at have gættet den.

Starbuck, på trods af at være uforudsigelig, giver mere mening end nogen anden.

Og Starbuck giver mig mulighed for at drømme. Og det gør jeg. Totalt løsrevet fra forventninger, fordi jeg føler, alt kan lade sig gøre. Jeg føler mig frigjort og lettet, og det er ærligt talt første gang et forhold har givet mig den følelse. Jeg er ikke bekymret. Lige så snart, Starbuck står foran mig og smiler sit søde smil, er alting let. Selvom det virker kompliceret, er det for mig helt og aldeles simpelt. Som at stå i stormens øje. Som en kop te ved verdens ende.

Mine forventninger til dette år er mindre tunge end sidst, mindre nødvendighedsprægede. Jeg har nu i stedet ting, jeg gerne vil, født ved lyst og glæde. Starbuck har vist mig, at jeg intet ‘skal’. Selv når jeg gør ting af pligt, er det for at fordre et ønske, et ‘vil’, en drøm.

Nogle gange kigger jeg på mit liv udefra, og fatter ikke, at jeg kan være så heldig, som jeg er. Jeg kigger på mine venner, min familie, mit studie, mit frivillige liv…og Starbuck. Fucking vidunderlige Starbuck.

Jeg tror mange kunne have brug for at give slip på forventninger, og bruge tid på at tillade sig at drømme i stedet. Eller i det mindste acceptere, at ting nogle gange ikke går som forventet.

Nogle gange er de uforventelige ting de aller bedste, der kan ske 🙂

Advertisements

One thought on “Som uforventet

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s