Tilhørsforhold

I lørdags havde vi (endelig!) premiere på musicalen jeg spiller med i lige nu. Det blev afsluttet med en fest med god mad og fri bar(!). Alle os ensemble drenge endte ved samme rundbord og selvom jeg har levet som en dreng i 3 år nu, er det stadig en speciel følelse at være en del af drengegruppen. Og denne gang følte jeg mig faktisk ualmindeligt komfortabel ved rundbordet.

Måske er det fordi jeg de sidste 2 uger har delt garderobe med selvsamme drenge, og dermed er blevet meget komfortable med dem. Jeg skifter kostume ligesom alle de andre i bar overkrop og boxershorts, og selvom jeg ved de andre bemærker mit kæmpe ar på brystkassen (+ de mange små) så er jeg ligeglad. Og de er ligeglad. Ingen af dem ser skævt til mig eller synes det er underligt, at jeg er der. Og hvorfor skulle de? Jeg er en dreng i deres øjne.

I lørdags sprang jeg ud for et par stykker, selvom de fleste på en eller anden måde godt ved, at jeg er transkønnet. Men folk reagere alligevel ret “voldsomt” selvom de “ved” det. De fleste siger: “Jeg har aldrig set dig som andet end en mand.” og nogle siger endda: “Jeg kunne slet ikke forestille mig, at du skulle være en pige. I mine øjne er du 100 % mand”.
Og jeg svarer altid: “Hvorfor skulle du også se mig som andet?”

Så at sidde ved rundbordet med alle drengene og skifte tøj lige ved siden af dem, gør mig hverken nervøs eller utilpas. Det sjove er så, at jeg selvsamme aften endte med at sidde omgivet af piger. “Det er lidt at sjovt at alle pigerne sidder her – og Oliver” sagde en. Og selvom jeg var velkommen i gruppen, så havde jeg ikke samme tilhørsforhold som ved drengne. Jeg var bekendt med pige kotymen, men ingen så mig som en pige bare det mindste.

Men én ting er hvordan andre ser mig, for hvordan ser jeg mig selv? Hver dag lægger jeg eyeliner til musicalen, og ofte tænker jeg “gid jeg måtte lægge mere make-up”. Når pigerne kommer i flotte kjoler og sko tænker jeg: “Gid jeg kunne gøre ligeså meget ud af mig selv” og det er nogle meget nye tanker for mig. Det er ikke fordi jeg ikke er glad for min flade brystkasse og skjorte, men den feminine verden er utrolig spændende også. Men lige nu har jeg ikke tid til andet end at nøjes med den smule eyeliner og pudder jeg skal have på hver dag, før jeg hopper i et suit og senere håndværker tøj. Jeg kan mærke hvor meget jeg savner at være feminin og udforske min tydelige flydende kønsidentitet eller kønsudtryk(?) og til tider kan det få mit humør ned – hvilket virkelig skræmmer mig.

Forestillingen slutter om 2 uger også må vi se hvor jeg er der! tumblr_mqx9qf42eH1stlzkho1_500

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s