Fortid

Nogle gange glemmer man fortiden, hvilket jo både er godt og skidt. Men lige for tiden graver jeg enormt meget i min fortid, og det er både en hård og spændende oplevelse. Men det sætter også mange ting i perspektiv.

Årsagen til, at jeg graver så meget i fortiden skyldes nogle lektier mine psykolog har givet mig for. Det gik op for mig, at der er mange af mine bedrifter jeg har “glemt” og selvom jeg godt kan huske meget fra jeg er 17 til 19, så er det ikke nogle år jeg har beskæftiget mig meget med senere hen. Det var årene jeg var vild, ung, dum, lesbisk og prøvede at finde mig selv. Alle de hårfarver, piercinger og dårlige valg jeg dog ikke har lavet i de år! Men det resulterer i nogle farverige billeder, og det er egentlig ret nice. Og udover de dårlige valg, formåede jeg også at gennemføre nogle vilde projekter. F.eks. Skrev og opsatte jeg min egen musical i 3.g kun lige fyldt 19 år! Og jeg eftefølgende en kulturpris af kommunen for mit frivillige arbejde på det lokale teater. Og det var kun som 19 årig!

Da jeg var 19 år prøvede jeg også at begå selvmord. Og det er dér perspektivet kommer ind i billedet. Jeg ser nemt op til folk, specielt i musical verden. Og jeg er tit bitter og jaloux over mine cis medspillere. Ofte er det endt i selvkritik “Hvis du dog ikke var som du var, så kunne du havde nået lige så langt!”
Men nu er jeg begyndt at vende “kritikken” lidt. Eller i det mindste se på det med andre øjne.
Nogle af mine medspillere ér 19 eller lavede større musicals før de var 19 år. Nogle af de store stjerner i dag havde kæmpe roller i professionelle musicals og teaterstykker da de var 19 år – og yngre. Og jeg bliver altid så bitter ved tanken om det, men..

Da jeg var 19 år prøvede jeg altså at begå selvmord? Man skal ret langt ud for, at man prøver at gøre sådan noget. Og i alle de år hvor mine medspillere voksede op i et køn de følte sig som, kæmpede jeg med et voksende selvhad og kritik fra mine omgivelser. Det er lidt ligesom om jeg er bitter over, at jeg ikke er en 2 meter høj solsikke ligesom alle de andre, når jeg har skulle vokse i frossen jord og uden sollys.
Like, come on Oliver, give yourself some slack?

Det er som om en helt fortid med en masse oplevelser og minder åbner sig for mig, som jeg har glemt. For da jeg begyndte at leve som dreng i 2012 og 19 år, så lagde jeg min fortid bag mig og så kun fremad. Men jeg havde et liv før jeg var dreng, og selvom det virkelig var hårdt og til tider latterligt forfærdeligt, så er det stadig mit liv. Og min historie. Og jeg tror specielt os queer mennesker, og måske især transkønnede, kan have en tendens til at glemme fortiden for hvad den også var.
Skærmbillede 2015-10-11 kl. 22.31.29

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s