Tillykke?

Jeg blev forleden dag ønsket tillykke med min operation.

Jeg var til familiefest, og en af min mors veninder benyttede chancen, da vi skulle sige farvel, til at ønske mig tillykke. Jeg var paf. Og træt. Så jeg smilte bare svagt og sagde pænt tak 🙂

Hun kom igen 10 sekunder efter og undskyldte, hvis hun havde sagt noget forkert. Jeg var stadig paf og træt, så jeg sagde bare nej nej, og smilte svagt 🙂

Der var så mange ting, jeg kunne have sagt. Jeg har snakket med nok folk, der har været komplet uvidende om transpersoner og LGBT+ i det hele taget, til at jeg har formuleret en del hårdtslående responser på spørgsmål om sex, anatomi, osv…. men det er sjældent, jeg rent faktisk får dem brugt 😦

Nogle gange er man dog heldig!

I fredags blev jeg også spurgt af en fyr på en bar, om jeg var født dreng. Jeg vedholdte at jeg var født hankøn, opdraget og opvokset som dreng, men faktisk var kvinde, men det var for mange ord for denne let fulde fyr at indtage oveni hans øl. Så vi tog den ned på hans niveau.

Han spurgte om en masse personlige ting, og hvis det ikke havde været fordi jeg havde siddet sammen med en gruppe venner (hvor han var en ven af en ven) havde jeg sat mig et andet sted, eller bedt ham gøre det i stedet. Men jeg holdt hovedet koldt og svarede oprigtigt på de spørgsmål, han måtte have. Han forsikrede mig om at han “altså ikke havde noget imod det”, hvortil jeg spurgte “nej, hvorfor skulle du da også have det?”. Dette afstedkom intet godt svar, men det stod altså klart at han var “helt okay med det”.

Gooooooodt så 😀

Han ville gerne vide mit navn. Altså, du ved, mit -rigtige- navn. Altså, det som jeg blev født med (hvortil jeg svarede at jeg var navnløs de første 6 uger af mit liv…), mit drengenavn. Jeg sagde nej, han spurgte hvorfor, jeg forklarede ham hvorfor, og han spurgte igen. Jamen…nej.
Jeg spurgte ham, hvorfor han ville vide det. Han var nysgerrig. Jeg sagde at hans nysgerrighed ikke trumfede min komfort. Han sagde, han jo ikke ville bruge det til noget, hvortil jeg svarede, at hvis han ikke ville bruge det til noget, var det jo heller ikke vigtigt for ham.

Jeg bad ham fortælle mig koden til hans dankort og mobiltelefon. Han spurgte hvorfor, og jeg sagde “jeg er bare nysgerrig”. Dette argument, der ellers før for ham virkede som et udmærket et, duede dog ikke til at overbevise ham om at han skulle oplyse sine koder til en fremmed. “Så kan du jo stjæle mine penge”, sagde han. Jeg forsikrede ham om at jeg ikke ville bruge dem til noget – jeg var jo bare nysgerrig! – men jeg endte med ikke at få hans koder, og han endte med ikke at få mit gamle navn at vide.

Jeg ved ikke om han forstod sammenligningen, men han holdt da op med at spørge.

Eller, han holdt op med at spørge om dét. For som noget af det næste kom samtalen ind på min kæreste og mit forhold. Meget kluntet forsøgte han at spørge hvordan vi havde sex, fordi, altså, der var jo ingen fisse, så…hvordan kunne det ligesom foregå?

Jeg fortalte ham, med iskold stemme at det var privat, og at jeg desuden have ondt af hans kæreste, hvis det eneste sex han kunne forestille sig var Penis-i-Vagina.
Og det lukkede den diskussion. Han smuttede kort tid efter, og jeg nød resten af aftenen vældigt!

Hans spørgsmål om min krop og min fortid og hormoner og ting var intet problem. Jeg er trans, og det skammer jeg mig ikke over. Jeg har en penis, og det har jeg det fint med. Ingen skam at hente!

Men de andre ting kommer for tæt på, og når folk begynder at ville involvere min kærestes privatliv, siger jeg stop. Jeg går ind for at være synlig, og jeg er glad for at stille folks nysgerrighed omkring mit liv, men jeg vil dog beholde retten til at beskytte mig selv og mine nære relationer mod snagen i vores privatliv.

Jeg følte mig på intet tidspunkt truet af denne fyr. Vi sad 6 personer om bordet, og både han og jeg vidste, at hvis han lagde en hånd på mig, ville der være mindst tre personer, der ville rejse sig og sørge for han smuttede med det samme. Det er godt at have venner 🙂

Men selvom jeg fik fyret noget af mit bedste materiale af, tror jeg ikke han er blevet klogere. Han lod ikke til at ville det.

Og det er derfor, jeg som regel vælger mine kampe med omhu. Det er nemlig ikke altid det værd at forsøge at uddanne, når eleven ikke vil lære.

Så nogle gange siger jeg bare “tak” og smiler svagt. Jeg ser nok først min mors veninde igen om et år (måske!), og det er ikke det værd at involvere hende i min verden, og forklare hende at ikke alle transpersoner får foretaget nogensomhelst operation, og at nogle faktisk foretrækker det sådan.

Så…ønsk mig gerne tillykke med operationen 😀 Så længe du er positiv, er det okay. Du skal bare ikke forvente at jeg tager ansvaret for din uddannelse, hvis du ikke er klar på at lære 😉

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s