Løvetæmmer

Det skulle jo ske. Det er som taget ud af en film. I et tidligere indlæg snakkede jeg om en gruppe mennesker til musical som jeg ser op til, men, men, men..

Jeg fik til en fest krattet lidt i overfladen og et hav af problemer dukkede op. Jeg kunne næsten ikke lade vær med at grine af mig selv. Her havde jeg forestillet mig hvor nemt og let deres liv var, også viste det sig at være en stor blandinger af følelser, ugengældte følelser, familieproblemer osv.

Det hverken formindsker eller forstørrer mine problemer eller deres, men lidt ligesom vandfarver blander farverne sammen føler jeg at jeg har lidt tilfælles med dem. Og at den piedestal jeg har sat dem på krakelere.

Jeg føler mig dog stadig anderledes. Til festen fik jeg også bekræftet, at de fleste kender til min “situation”; At jeg er født som “pige”. Men det er faktisk ikke dét der gør, at jeg føler mig anderledes. I mine øjne er min krop ligeså normal som alle andres, og at nogen skulle synes den var anderledes undrer mig oprigtigt.

Men anderledes føler jeg mig, og her for tiden er det ved at gå op for mig, at sådan kommer jeg altid til at have det. Så sent som her til morgen så jeg en video af en bekendt der fjoller rundt og jeg tænkte; At så modig bliver jeg aldrig. Min nakke er næsten sømmet fast i én anspændt position når jeg bevæger mig og det at “give slip” er mere frygtindgydende end at stikke mig selv én gang om måneden. Det at lave et grimt ansigt eller fjolle rundt overfor “fremmede” giver mig andedamme under armene og en nervøs grimasse.

Og det er lidt komisk. Her har jeg underlagt mig fuld narkose for en operation, stukket mig selv i 2.5 år med en kanyle, fået taget et hav af blodprøver, konfronteret folk der ikke vil anerkende mit køn og skældt folk ud når de omtalte transpersoner forkert. Stået frem på TV, radio og i avisartikler og talt min sag, men at fjolle rundt foran folk – HELL NO.

Hvilken modig lille løve jeg er, at jeg bliver skræmt væk af min egen skygge! Men det er faktisk svært at lægge våbnene fra sig og grine af tingene. Nogle gange føler jeg, at jeg har været i krig og vaks som var jeg det stadig. Jeg holder konstant øje mod “fjender” og som Lucky Luke vil jeg være hurtigere end min egen skygge. Det er bare åndssvagt når jeg ikke er i krig. Og egentlig burde kunne slappe af.

Men kan man nogensinde sige, at man er ude af queer regimentet når man først har indskrevet sig i det? Og vil jeg virkelig lade kønsdiskriminerende jokes og kommentarer gå forbi for at kunne fjolle rundt? Hvem siger det er ufedt at være en akavet blød asparages fra dåse hvis man netop stivner som ukogt spaghetti ved en nedern kommentar og slår igen som et spanksrør? Måske er jeg egentlig en løvetæmmer der holder fast i mine principper for ellers bliver jeg ædt op af dyriske og gammeldags kommentarer. Ja, en løvetæmmer, det er sejere at være!

Skærmbillede 2015-08-04 kl. 07.20.18

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s