Kinesisk, fransk, dansk

Det var lørdag morgen og vi holdt morgenfest for os der havde været på arbejde hele natten på G-bar. Én ovre fra nabobaren, som også er vores søsterbar, havde sneget sig med og det var vildt hyggeligt. Jeg lærte at lave piña colada og vi drak en masse imens vi snakkede.

Kun få af mine kollegaer ved, at jeg er transkønnet. Og ingen af dem ved jeg faktisk identificere mig som queer. I denne gruppe vidste én det kun, og jeg mærkede hurtigt at samtalen bevægede sig mod køn. Hvordan den endte der kan jeg ikke huske dog, som sagt; Vi drak en masse 😀

Jeg snakkede med min kollega som vidste jeg er transkønnet, men jeg kunne mærke at de andres øre var store som pander. Jeg gad ikke vægte mine ord og skjule alting mere, så jeg omtalte mig selv som transperson og diskuterede videre. Og her brød fyren fra den anden bar ind med et forvirret udtryk over sig.

“Okay, hvad er det du er?” 

Jeg pausede. Kiggede på ham. Og svarede:

“Jeg føler mig ikke som ét køn, jeg er queer, men er mest tilpas med at blive kaldt han og Oliver, transkønnet, transmand, fyr.” 

Jeg kunne ligeså godt have talt fransk eller kinesisk til ham. Han fattede ingenting og kiggede fortsat forvirret på mig. Og han spurgte igen:

“Så.. Du er født som pige?”
Head in Hands

Hold nu op hvor blev jeg irriteret. Jeg havde svaret på hans spørgsmål, men alt han ville vide var om jeg har været en pige. Jeg har aldrig været en pige. Folk har troet jeg var det og jeg har prøvet at være en, men jeg har aldrig været en.
Jeg kan desværre ikke huske hvad jeg svarede, men jeg kan love jer for at jeg så træt ud i ansigtet imens og det var ikke på grund af nattens arbejde..

But I get it; Folk forstår ikke hvad jeg siger. Alt de hører er underlige ord de ikke kender til og de griber naturligt ud efter den lian de nu engang kender; Biologisk køn. Men dermed hamrer de også en hammer i hele min identitet og tror de bliver klogere på mig hvis bare de kender til mit skridts hemmeligheder.

Vi snakkede videre og heldigvis var min super søde og dejlige kollega god til at hjælpe mig ud af de efterfølgende (og typiske) akavede spørgsmål. Hun er selv lesbisk og vi kunne dele hvor nedern der er at blive spurgt om ekstremt personlige informationer, og hvor unødvendigt det er for folk at vide.

Jeg har stadig ikke fortalt min musical gruppe om mit “køn”, men jeg er ikke ligefrem opmuntret til at gøre det. Hvis jeg alligevel taler fransk til dem, så hvorfor prøve? De kommer fra jorden og vi queers kommer tydeligvis fra månen ifølge alle..

Advertisements