Femi

Jeg mødte for nylig en person, der fik mig til at tænke over min fremtoning, og hvordan folk mon opfatter mig…

Denne person er forholdsvist ung, og har haft tanker om hvorvidt deres kønsidentitet matcher deres ved fødslen tildelte køn. Kort sagt, en ung transkvinde (og jeg vil bruge Hun/’Hendes resten af tiden når jeg refererer til denne person).

Og som mange transkvinder i starten af deres udforskning af køn, hvad end de er unge eller ældre, var hun meget fokuseret på at være feminin og se smuk ud. Vi talte længe om alle de operationer, hun ville have, og hvordan hun ville være, når hun blev en rigtig kvinde. Der var mange af hendes udtalelser, jeg ikke kunne være enig i, men når jeg tænker tilbage, var jeg nok ikke meget anderledes da jeg var i den fase og alder. Alt handlede om det ydre, og jeg kiggede på billeder af smukke kvinder og blev deprimeret over at jeg aldrig ville kunne se sådan ud. Jeg købte tøj med blonder og gjorde mit bedste for at være feminin.

Så jeg forstod godt, hvor alle hendes tanker kom fra. Hun var dårligt informeret om de faktiske forhold, hvilket afstedkom nogle negative reaktioner fra andre tilstedeværende, men ærligt talt…jeg var ikke meget anderledes dengang. Havde du spurgt mig, hvad jeg vidste om transmænd i den alder, havde min reaktion være overraskelse over at sådanne væsener kunne eksistere. Hvem ville da nogensinde ønske at være mand, når man var så smuk som kvinde?

Jeg er selvsagt blevet en del klogere siden 😀 Efter at have mødt andre transpersoner i virkeligheden, har mit verdensbillede udvidet sig markant. Jeg forstår, hvad andre transpersoner går igennem, også selvom deres oplevelser er anderledes end mine. Jeg forstår at der er nonbinære personer i verden, og at seksualitet og køn ikke er forbundne. Ting som for de fleste, der læser dette, virker indlysende. Men vi var alle dumme engang 😉

Min udvikling har båret mig et sted hen hvor jeg for det meste er ret ligeglad med om jeg er feminin. Jeg går ofte i skjorter, og for det meste er det herreskjorter, jeg har købt længe før min transition. Som jeg har skrevet tidligere, er det en fancy dag hvis jeg bruger andet makeup end pudder og mascara. Mit kønsudtryk hælder til den feminine side, men der er en masse plads til maskuline koder. Hvis folk tror jeg er en fyr ved første øjekast, så fred med det, så længe de justerer deres opfattelse hvis jeg efterspørger det. Nogle gange kan jeg faktisk godt lide at folk er i tvivl. Og nogle gange hænder det at jeg er helt komfortabel med at blive set som fyr. Jeg ville ikke have kunnet forudse disse følelser selv for bare halvandet år siden, men det føles rigtigt og det føles godt.

Hvad så hvis jeg ikke er femi. Hvad så hvis jeg ikke er 100% kvinde. Hvad så hvis jeg ikke ønsker kirurgi. Der er ikke to historier, der er helt ens, og det synes jeg, man skal respektere 🙂 Derfor vil jeg heller ikke fortælle denne transkvinde at hun skal slappe af og lære at være tilfreds med hendes maskuline kvaliteter – bare fordi det har virket for mig, betyder jo ikke at det vil virke for hende.

Første gang jeg mødte min kæreste havde jeg en af mine gamle skjorter på, og gjorde sådan set ikke ret meget for at være feminin den dag…og han faldt stadig for mig. Det tager jeg som et godt tegn 😀 For at citere den vise Meghan Trainor: “You know I won’t be no stick figure silicone Barbie doll. So if that’s what you’re into, then go ‘head and move along”.

pTRU1-17133966enh-z6

Det kommer bare aldrig til at være mig 😀

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s