Efter festen

Det var en date.

Det står klart for mig nu. Jeg var til en fest i går, hvor hun også var med, og på et tidspunkt (kan ikke lige huske, hvordan vi kom ind på det) nævnte værten, at vi (hende og jeg) da allerede havde været på en date. Vel vidende at han har et lidt løst forhold til sandheden, så tog jeg det med et gran salt, men hendes ansigtsudtryk, da han sagde det, bekræftede mig i, at det VAR sandheden, han kom med.

Så det var altså en date, og det var gået godt. Det gjorde mig lettet at høre.

Vi talte da også godt sammen i går. Et par gange i løbet af aftenen holdt vi hinanden i hænderne, og da vi gik i gang ude på dansegulvet – well, lad mig nøjes med at sige, at få ting var overladt til fantasien, når man så på, hvordan vi dansede med hinanden.

Jeg kan oven på det konstatere, at der er god kemi mellem os, der er interesse, og der er tiltrækning. Så alt i alt godt 🙂 Nu skal jeg bare have sparket mig selv bagi og se, hvordan vi kommer videre i processen. Hvilket i sig selv er lidt skræmmende – dels fordi jeg, som jeg har skrevet om tidligere, har stort set nul erfaring i det med at date, og dels fordi, jeg er pissehamrende nervøs over det hele, og om jeg nu kommer til at sige eller gøre noget dumt.

Heldigvis havde jeg en god ven med til festen i går, der var betydeligt mere ædru end jeg, og kunne fortælle, hvad han havde set og hørt i går mellem os. Hvilket var utroligt godt, for jeg huskede ikke alt, og mange ting huskede jeg ikke, som de reelt havde udspillet sig.

Jeg var enormt træt, da jeg stod op tidligere i dag, og i væsentligt dårligt humør, men det er skiftet i løbet af dagen, så nu ser jeg mere optimistisk på tingene. Og så skal jeg nok få skrevet til hende igen – bare ikke lige i dag… I dag skal jeg slappe af, drikke cola og spise ulækker mad. Og være glad over, at jeg ikke har tømmermænd og at det gik godt mellem hende og mig til festen i går 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s