Vred.

Klokken var lidt i 7 lørdag morgen og jeg var på vej hjem efter en skøn vagt på G-bar. Jeg går altid ned på Klostertorv og tager bussen hjem, og i lørdags var ingen undtagelse. På store torv er der altid super klamt fra fulde folks besøg på McD og ofte hænger de sidste rester fra nattens fester ud her. Jeg genkender pludselig 3 fyre fra musical og stopper op og snakker med dem. De sejler rundt, men virker til at have haft en god aften. Jeg snakker lidt med den ene fyr, lad os kalde ham P, imens jeg morer mig lidt over at han ikke kan stå stille. Super hyggeligt og super tilfældigt møde.
Vi snakker om musicals og højskoler, men på et eller andet tidspunkt ændrer han emne.
“Du er født som pige, ik?”

Jeg rynker brynene, holder vejret og ser nok rimelig fornærmet ud imens min hjerne finder på reaktionsmuligheder. Den første er umiddelbart at lyve og smække ham en, men jeg er hverken løgner eller voldelig, så det er ligesom ikke muligheder jeg kan gøre brug af..
Jeg er virkelig fornærmet og vred. Her står vi på Store Torv, klokken lidt i 7 lørdag morgen og snakker om skønne musicals og fælles interesser. Det er sjovt, det er rart, jeg lærer ham at kende, det er nice. Også smider han en bombe af personlige beretninger, oplevelser og informationer i hovedet på mig. Og hvorfor?!

Jeg svarede ham med et spørgsmål; “Hvordan ved du det?” hvor han bekendte, at han havde søgt om mig på nettet. Og her har jeg et spørgsmål: Hvis du ved det, hvorfor spørger du så?! Og hvorfor google folk hinanden?!

Jeg elsker at møde nye mennesker og selvom jeg har svært ved at lære folk at kende, så kan jeg godt lide det. Det er rart og hyggeligt, og ofte sjovt. Men jeg ville aldrig nogensinde google folk for det de fortæller mig er vel det relevant? Eller er jeg helt galt på den? Hvorfor skal folk lege kriminalpoliti mod hinanden? Jeg vil da gerne bekende, at jeg kigger folks profilbilleder igennem på facebook, men jeg ville aldrig google folk. Det gider jeg simpelthen ikke.

Puh. Jeg bliver så arrig over sådan nogle oplevelser. Medmindre jeg selv begynder at snakke om mit køn/min fortid, så skal andre ikke blande sig i den. Og det er uanset hvor åben jeg er andre steder.

Beklager mit sure oplæg, men selvom jeg gerne vil vise queer livet er andet end ubehagelige oplevelser, så er man altså også berettiget til at være vred til tider.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s