Mænd

I fredags var jeg inviteret til min venindes roomies indflytterfest. Lad os kalde roomien Daniel. Jeg har tidligere mødt ham et par gange når jeg har besøgt min veninde, men derudover er vi fremmede for hinanden. Hele sidste uge havde jeg lyst til at tage make-up på, så da fredag oprandt tænkte jeg at jeg ville gøre det – jeg kunne fjerne det inden festen.
Make-uppen blev siddende og jeg begyndte at bestige deres 3-etagers trappeopgang. Daniel har aldrig set mig i make-up, men endu mere pressende så ante jeg ikke hvordan vi skulle hej til hinanden.

Skulle vi give hånd? Kramme? Vifte lidt med hånden med en halv meters afstand og sige hej? Støde brystkasserne mod hinanden og brøle? De 3 etagers trapper blev pludselig meget korte og jeg stod nu i at skulle tage valget om hilsnen.

Der er følgende måder at hilse på imellem mænd:

1. Give hånd. Klassisk, men kan kun bruges én gang, medmindre det er en offentlig instans, svigerfar eller en sælger.
2. Håndtryk. Super cool og gøres gerne med total sikkerhed. Minder lidt om at lægge arm, bare i luften og uden nogen vinder (hvis du vrider hans arm om så bliver det pludselig en helt anden form for hilsen).
3. Håndtryk med kram. Håndtrykket bliver elastikken der hiver brystkasserne sammen. Hænderne kan i nogle tilfælde ende med at bliver klemt imellem skridtene, hvilket ingen kommentere på.
4. Kram med slag. Det er ligesom et rart kram, men istedet for at holde om personen slår man personen i ryggen. Styrken af slaget afhænger af hvor nære man er. Jo hårdere jo mere holder man af hinanden.

Døren gik op og midt i alle hej’erne krammede jeg Daniel. Han var tydeligvis overrasket over min make-up, så på den måde faldt krammet godt i snor med den følelse. Det eneste jeg kan huske er hans hårde brystkasse og hans hoved der ubevidst prøvede at trække sig ud af situationen.
Der gik nogle timer før hans andre gæster ankom, og de 3 første var mænd. Dem havde jeg mødt før også, men jeg valgte at gå med nr.1 kombineret med et vi-har-hilst-på-hinanden-før-smil. Så sad jeg der i sofaen omgivet af 4 mænd, med min veninde ved min side, iført krigsmaling imens jeg suttede på min Somersby Hyldeblomst og skålede med dem og deres øl.

Det her er sådan det plejer at gå; At jeg sidder og føler mig som en akavet sæk kartofler blandt andre mænd. Jeg bliver pludselig ekstremt opmærksom på mit ikke skæggede ansigt, mine smalle håndled og min non-existing viden omkring sport og biler. Jeg ender i en små kedelig small-talk med en fyr hvor jeg prøver at fortæller om teater og han nikker uvidende til. Ikke engang med andre teatermænd plejer det at gå bedre, for jeg føler mig altid udenfor og anderledes, og den ellers hyggelige sociale situation bliver en målskive for min egen usikkerhed der nailer hver gang jeg gør noget “forkert”.

Og det er bestemt ikke fordi andre mænd ikke gider snakke med mig, tværtimod. Mangen mænd har prøvet at få mig med i socale mande settings, men hver gang har jeg måtte forlade skuden før jeg druknede i min egen usikkerhed eller kedsomhed.

Fordi for mig er det sjovere at snakke med piger. Hvilket nok især bunder i, at jeg synes det er sjovt at flirte. Med piger er jeg maskulin uanset om jeg komplimentere deres tøj, udseende eller snakker hverdagsliv. Der føler jeg ikke at jeg er i en konkurrence om at være den bedste. Den mest mandede. Jeg er tryg i deres selskab og jeg morer mig.

I sidste ende skal man jo være sammen med dem man har det bedst med, i mit tilfælde er det bare oftest kvinder.
tumblr_my11yuOmAh1qgwqw9o1_500

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s