Roden til alt ondt er glitternegle

Der ligger en form for tåget “uuuhha!” om det at gå til psykolog, som om det er entreen til den lukkede afdeling, med dets hvide spændetrøjer og bedøvende medicin. Folk tror vel at man ligger på en sort læderbriks imens man taler om sin barndom, og psykologen er en ældre herre med runde briller der siger “hmm, javel, hvordan får det dig til at føle?” imens han langsomt krydser sindssyghederne af.
For mange ligger der sikkert også en masse “svaghed” i det at gå til psykolog, hvilket jeg slet ikke forstår. Det kræver jo netop meget styrke at forholde sig til sit indre – om det så er på en læderbriks eller i en dyb fuldemandssamtale med sine venner.

Jeg fortalte min veninde forleden at jeg har gået til psykolog i mange år og er rigtig glad for det. Hendes første reaktion var; “Ja du har næppe haft det nemt med alt det du har været igennem”
“Hvad mener du?”
“Ja alt det med dit køn? Det må da have været hårdt!”

Jeg gav nok et meget frustreret og underholdt suk fra mig fordi hun straks troede, at min kønsidentitet var roden til alt min ulykke. Selvfølgelig har hun ret i, at finde mit køn ud ikke ligefrem har været en fest altid, men det er bestemt ikke derfor jeg har gået til psykolog. Faktisk har jeg nok kun snakket om mit køn 10 % af tiden, fordi det aldrig har været dét der var “problemet”.
Da jeg fandt ud af at jeg ikke var en pige og begyndte at leve som dreng, så forsvandt de fleste tidligere problemer som natmad til en fest. Og i dag udlever jeg min non-binæritet som det passer mig, og det behøver jeg ikke at gå til psykolog for at håndtere.

Dog er der selvfølgelig nogle hårde oplevelser jeg ville ønske jeg kunne være foruden. Som fx. da jeg arbejde i fredags og to bøffer af nogle cisheteromænd der havde forvildet sig ind på G-bar omtalte mig som “den” hver gang jeg gik forbi dem. Heldigvis har jeg 3 bøffer af nogle søde dørmænd i ryggen hvis de giver mig problemer. Men problemet er jo i sidste ikke ende min kønsidentitet eller mit kønsudtryk, men når jeg møder folk der har et problem med det. Heldigvis morer jeg mig for det meste over, at jeg gang på gang skal forklare folk at jeg altså ikke er homoseksuel og at jeg faktisk skal “springe ud” som heteroseksuel. Som fx denne samtale jeg havde i torsdags:

“Jeg har snakket med din veninde og det er fordi.. Altså.. Er du, øhm.. Er du hetero?”

Det er en sjov verden at jeg engang skulle springe ud som lesbisk, og nu skal springe ud som hetero. Og fyr. Men som min bedsteveninde sagde; “Dine glitter negle er fabulous, men hjælper dig måske ikke med at skrige hetero.” Muligvis gør de ikke, men så er det godt jeg ikke prøver at passe ind 😉 tumblr_n5l83dj4sQ1qjm9bpo1_400

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s