Svigermor

Jeg skal møde kærestens mor officielt for første gang om et par timer.

Han har snakket rosende om hende, men jeg er stadig lidt nervøs – det skal man vel egentlig også være?

Da vi begyndte at komme sammen, spurgte min kæreste, hvad han skulle sige til folk, når han snakkede om mig…eller rettere, hvad han -måtte- sige. Han ville på den ene side gerne have at hans venner og familie vidste at jeg er trans inden jeg mødte dem, så han først kunne vurdere deres reaktion, og ud fra den beslutte, hvorvidt det var sikkert for mig at møde dem. På den anden side ville han også gerne have at jeg var okay med at han fortalte andre at jeg er trans, fordi han ved, det ikke er noget jeg har lyst til at alle skal vide.

Og jeg er også splittet.

Jeg har ikke lyst til at blive set som hans “Transkønnede kæreste”. Jeg har egentlig ikke lyst til at blive set som den Transkønnede nogetsomhelst. Men jeg ved også at jeg nogle gange bliver nødt til at udtale mig som transkønnet. Nogle gange må jeg stille mig op og repræsentere transkønnede, og jeg risikerer ofte i de situationer at blive reduceret til et koncept, frem for at være en person. Det accepterer jeg, men prøver alligevel at få så meget af mig selv med, når jeg fortæller om transkønnede.

Foredrag og interviews er én ting, men når jeg indgår i almindelig social interaktion vil jeg ikke være et koncept. Jeg vil ikke være den transkønnede kæreste, den transkønnede ven, den transkønnede søster, den transkønnede kollega.

Og derfor fortæller jeg kun folk at jeg er trans, når jeg føler det er relevant. Det var samme svar jeg gav til min kæreste da han spurgte, hvem han måtte fortælle det til: Dem hvor det er relevant. Din familie er relevant at fortælle. Dine nære venner er relevante at fortælle. Men den tilfældige person, du møder på pub’en, er ikke relevant at fortælle.

Så…hans mor ved det, og hun har intet problem med det. Hans bror kommer også, og han har heller intet problem. Ingen af hans venner har givet udtryk for at have problemer med at jeg er trans. Hunden ved det ikke endnu, men mon ikke det går? 😉

Faktisk har jeg ingen forventning om at nogen af kærestens gode venner og familie ville have et problem med det, for han har valgt dem godt, og de er bare glade for at vi har fundet hinanden. Og det er sådan, jeg gerne vil have det.

Jeg er hans kæreste. Ingen tillægsord nødvendige. Bare at være hans kæreste er det største, jeg kan være.

Og nu vil jeg bare se frem til aftenens menu: flødekartofler og kød 😀

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s