Forelskelsessyge

carpe_diem_by_vampyrus_azarus_mini

Det bliver ret personligt i dag, for jeg kom i et nostalgisk humør i går, og kombineret med et savn efter romantik og kærlighed i mit liv, kom jeg til at tænke på sidste gang, jeg havde fornøjelsen af at være forelsket (og have den gengældt):

Det var små to år siden, og det endte (desværre) med at være en kortvarig affære. Vi mødtes i byen en aften gennem fælles venner, og vi klikkede godt sammen fra første øjeblik. Vi endte med at kysse, og skiltes med hinandens numre på mobilerne. Allerede der var jeg i et lykkeligt humør.

Dagen efter begyndte vi at skrive med hinanden, og hvad der startede ud med et simpelt: ”Hej :)” blev til lange beskeder frem og tilbage, hvor vi hurtigt fandt ud af, at det ikke kun var et tilfælde, at vi klikkede så godt sammen. Hurtigt blev det til, at vi skrev sammen døgnet rundt – så det blev til mange sms’er i løbet af en enkelt dag.

En uges tid efter aftalte vi at tage på en date, og selvom det gik hyggeligt nok, så endte den hverken godt eller dårligt. Jeg kunne mærke, han tøvede en del og jeg tænkte, der måske var tvivl omkring vores relation, der gjorde, at han trak sig lidt tilbage? Få dage efter fik jeg da også en tekst om, at der var en del ting, han tumlede med, og at han ikke var parat til noget, så det ville ikke blive til flere dates – men han ville gerne stadig skrive med mig, da vi efterhånden havde lært hinanden godt at kende og havde meget til fælles.

Det gik jeg med til, og vi fortsatte skriveriet – uden at tonen ellers ændrede sig. Vi flirtede stadig en hel del med hinanden, men som aftalt talte vi ikke om dates eller noget. Det stod på i en måneds tid, og vi fandt til stadighed flere og flere aspekter af os selv eller spændende oplevelser, som vi delte med hinanden.

Og det var så i løbet af den måned, jeg endte med at falde totalt for ham. Hovedet befandt sig mellem skyerne, vi skrev frem og tilbage konstant, og hurtigt kunne jeg ikke tænke på meget andet. Jeg var overbevist om, at der var noget i det her – at det et eller andet sted var ”meant to be”. Jeg tænkte, det ikke kunne være et tilfælde, at vi klikkede så godt sammen.

Et par uger senere aftalte vi at mødes. Og ikke bare at mødes, men at mødes hjemme hos ham, da han var alene hjemme en hel uge. Vi aftalte at lave mad sammen, se film og ellers bare hygge.

Surprise, surprise… Vi foretog os da de ting, men det var bestemt ikke det, vi brugte mest tid på… Vi havde ikke sex, men foretog os stort set ikke andet end ”cuddling and kissing” i de timer, vi var sammen. Han havde allerede bestemt sig for, at jeg ikke skulle overnatte, så det var i et på samme tid lyksaligt og bedrøvet humør, jeg tog hjem til mig selv sent om aftenen – høj på dagens oplevelser. Allerede der savnede jeg at kunne holde ham ind mod mig og at kunne kysse ham igen. Jeg var smaskforelsket – og det bedste af det hele var, at jeg kunne mærke og høre på ham, at han syntes om mig på samme måde.

Men… Ingen træer gror ind i himlen, og det skulle snart ende. Den samme tvivl, jeg opfangede på vores date, opfangede jeg igen en gang i mellem i løbet af de næste par måneder. Den forsvandt aldrig rigtig, men kom ligesom i bølger. Nok på grund af det, kom jeg en dag til at tænke over, om det ville betyde noget for mig, hvis han nu besluttede sig for ikke at ville være ”ham”, men ”hende”. Ville det betyde noget for min forelskelse, hvis jeg skulle forholde mig til en kvinde frem for en mand? Det tog mig få sekunder at finde frem til, at det ikke betød noget for mig. Det ville i så fald selvfølgelig være en proces at kalde et andet navn, end det, jeg var vant til, men jeg kunne ikke se, jeg ville synes om ham på anden måde, hvis han var en kvinde.

Jeg nævnte det dog aldrig for ham, da der ligesom aldrig kom en lejlighed til det. Og rigtigt nok, så endte han kort tid efter med at afbryde det, vi havde gang i (hvad pokker det så end var), og vedkendte sig det ved fødslen tildelte navn og kaldte sig en kvinde igen. Tonen mellem os ændrede sig – der var ikke længere nogen spor af noget flirtende at spore – og vi mistede over noget tid eventuelt kontakten.

Om der var noget, jeg kunne have gjort anderledes, ved jeg ikke. Efterfølgende ønskede jeg enormt mange gange, at kunne ændre på lige det, jeg sagde dengang i det øjeblik, eller det, jeg gjorde lige i den situation, men det var – netop – kun ønsketænkning. Jeg var som sådan ikke knust, idet jeg havde et stædigt håb om, at vi ikke var færdige med hinanden. Og som sagt, så gjorde det mig ikke noget, at det denne gang var med en kvinde.

For at sige det lige ud – jeg savner hende, og jeg savner det, vi havde. Det var en så enormt god oplevelse for mig – jeg tør næsten sige, jeg ikke har haft det sådan med nogen andre, sådan som jeg havde det med hende. Når jeg tænker over det, mindes det, der skete eller de ting, vi skrev til hinanden, så er det med et smil på læben, der vidner om både sødme og bitterhed. Jeg er taknemlig for de måneder, vi havde sammen, men ville til den dag i dag ønske, at vi kunne have haft mere.

(Og lige som jeg skriver dette, kommer Burhan G.-sangen ”Din for evigt” på i radioen. Det er en sang, jeg altid forbinder med hende, så dér kom jeg lige til at tænke på hende igen.)

Mindet om hende går ikke væk lige med det samme – og det kommer sig nok også af, at hun allerede aftenen efter, vi havde mødt hinanden (hvilket jeg syntes var enormt sødt), tegnede mit portræt. Det er det billede, der ledsager denne post. Efterfølgende lagde jeg det ind som baggrundsbillede på min mobil.

Dér ligger det stadig, og jeg kigger på det utroligt mange gange i løbet af en enkelt dag. Oftest tænker jeg ikke på det, da jeg er blevet så vant til det, men en gang i mellem fanger det mine øjne, og minder om nogle fantastiske måneder springer frem for øjnene på mig. Og endnu en gang dukker min forelskelsessyge op, og jeg tænker over, om jeg overhovedet er kommet videre, eller en dag kommer det…

Advertisements

2 thoughts on “Forelskelsessyge

  1. Pingback: Gensyn med fortiden – del 1 | Queer tider

  2. Pingback: Gensyn med fortiden – del 2 | Queer tider

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s