Pride-forberedelser

Jeg har en del idéer til hvordan det kommende år skal foregå. Jeg er allerede bl.a. ved at planlægge min tur gennem Aarhus til Pride-paraden. Der er en del forbehold at komme med til sådan en tur for mit vedkommende. For det første, går jeg og kæresten sammen med den lidt mere kinky trup af optoget. De sidste år har vi haft en trone på en trækvogn som vi har trisset rundt med og derpå har der været placeret en sød kvinde med en kæmpe strap-on og latex-maske. Ganske godt blikfang må det siges. Jeg har selv holdt mig til lidt mere afdæmpede ting at iføre mig: sort tøj, en flogger over skulderen, måske et korset (da min ryg nemt får det lidt hårdt når jeg går i længere tid).

For det andet, har jeg i år lidt andre idéer. Eller ihvertfald nogle idéer, der adskiller sig fra det oprindelige outfit jeg har iklædt mig i offentligheden når jeg er ude og vifte med queer-fanerne. Jeg har allerede tanker om en super neon paryk af en art, falske øjenvipper, læbestift og noget ekstraordinært slutty tøj. Men jeg er også i en vis forsvarsposition overfor denne form for påklædning, da jeg kender en del i Aarhus, både undergrunds- og overgrundsmiljø. Og det er ikke alle der kender mine queer-tendencies.

Dertil kommer risikoen/chancen/whatever for at familien dukker op. Jeg håber de går til Sculptures by the Sea istedet. Det er ihvertfald noget jeg vil sige til dem. Ikke at jeg ikke har lyst til at de skal kende mine lyster, faktisk ville jeg hellere end gerne kunne være 100% ærlig omkring hvem jeg er og hvad jeg afspejler af min seksualitet. Og Priden er en god mulighed for at “come clean” med de ting der hober sig op i løbet af et år. Det ville være en rar afveksling fra det dobbelt liv man lever af og til overfor sine venner og så overfor familien. Det er hårdt, i længden. Specielt når man skal fungere som en mand i andre folks øjne, fordi det er det køn man identificerer sig med og skal hen til, men man stadig har den ekstra side. Den ekstra ting i sin personlighed og sin tilværelse, der ikke kan afvises men som folk – måske – vil fordømme. Når man bruger så mange penge på hormonbehandling etc. og samtidig synes hofteholdere, plateausko og korsetter er noget af det lækreste at iføre sig.

Damned be prejudices.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s