Fifty Shades of What-The-Fuck

Måske en kende off-topic, men i anledning af den snarligt forestående præmiere på filmen Fifty Shades of Grey, baseret på bogen af samme navn, skrevet af E.L. James, kommer her lidt tanker fra en transkønnet, BDSM-udøvende queer-person, om denne bog.

p5B07qtSvampbebob Firkant kan også det dér med at se, øhm, sexet ud. Source: reddit.com

Jeg tillader mig at tage bladet fra munden og adressere en af vor tids bedst sælgende erotiske romaner: den sucks. Eller, den er i hvert fald alt andet end hvad den prøver at være. Det kan diskuteres – og det er det sandelig også blevet i de kredse jeg færdes i – hvad den her bog egentlig prøver at være/fremstille/påstå/vise omkring seksualitet, herunder i særdeleshed samspillet mellem kvinde og mand, dominans og underkastelse: et jævnbyrdigt forhold, som de fleste kender det, er byttet ud med TPE (total power exchange red.), piske, reb, læder og hvad dertilhører.

Som aktivt medlem af BDSM-miljøet i Danmark har jeg mere end en gang lagt øre til, hvordan bogens indhold har været oppe til diskussion flere gange blandt mine bekendte, kinky fæller. Oprindeligt skrevet som fanfiction (en historie baseret på et allerede etableret franchise/fandom som f.eks. Harry Potter, Lord of the Rings etc.) over Twilight (som jeg kun har stiftet bekendtsskab med på film nummer 1 basis), afspejler den en forfjamsket piges færd ind i et D/s (dominant-submissivt) forhold med en mand, der i alle mine fællers perspektiv – og mit eget – ikke burde udfolde sig indenfor et sådant forhold, eftersom han bl.a. bryder adskillige af sine egne opsatte regler (skrevet i et 10-siders dokument til det snotforvirrede pigebarn der af alle ting også er jomfru).

Den er blevet udnævnt som frigørende litteratur for kvindelig seksualitet. Den er blevet ophøjet som en milepæl i moderne litteratur for dens eksplicitte afspejling af kinky fantasier, og agreed, E.L. James har da også gjort sit forarbejde. Men dens litterære kunnen er lysår væk fra noget der kunne minde om god litteratur. Tørvetrillende, fortærsket symbolik, tomme metaforer og træthedsfremkaldende talesprog, der skal forsøge at forhøje læserens forståelse af forfatterens egen begejstring for det scenarie der udspiller sig på bogens sider.

Anastasia Steele, bogens kvindelige pendant til alfahannen Christian Trevelyan-Grey, er hvad man indenfor fanfiction vil kalde en god, gammeldags, velstøbt Mary Sue; en karakter opfundet af forfatteren til at ”vinde hovedkarakterens ubegrænsede gunst hvor ingen andre ville kunne opnå det samme”. Christian Grey, bedårende, charmerende, altid velduftende, utrolig velsmagende, og hot og sexy i læderjakke, er indbegrebet af hvad Edward Cullen er for Bella Swan. Og alt handler om disse tos spirende forhold. Der er ingen livsfilosofiske overvejelser om klassesammenstødet, ingen underliggende Romeo&Julie-fortælling (måske et par små spor men intet bærende tematisk element); intet kød. Kun banal tiltrækning og forløselse af denne. Christian Greys fortid glimrer fraværende som hentydninger til et fortidigt D/s forhold hvor han selv var underkastet en erfaren domina med traumatiske hændelser i bakspejlet hos den adopterede multi-millionær, der ikke tøver med at spore sin udkårnes telefon så han får hendes præcise placering på GPS og kan troppe op uanmeldt i nød og lyst.

Min kæreste havde før nævnt at hun ville se filmen og læse bogen. Hun er en klog pige og vil gerne vide hvad hun har med at gøre før hun udtaler sig om noget som helst. Jeg indvilligede i at se filmen med hende hvis hun kunne holde mig bundet til stolen længe nok. Og så begyndte min egen nysgerrihed alligevel også at gnave. Jeg er ikke meget for filmatiseringer selv, og tænkte derfor at den litterære baggrund for fortællingen trods alt var den oprindelige og derfor fortjente en smagsprøve. Vi blev enige om at læse bogen højt sammen. Vi har på stående fod 100 sider tilbage af første bog, og den masochistiske bittersødme ved at fortsætte er det eneste der holder engagementet oppe – samt min kærestes grineflip når jeg kyler tabletten ad helvede til eller banker den ned i puderne mens jeg græder indvendig over den ene kvalmefremkalende passage efter den anden.

Jeg er ikke sart, mine egne erotiske fortællinger har givet folk mareridt, så det er ikke det aspekt af bogen, der irriterer mig: det er dens blatante omgang med BDSM, en mands manipulation af en personlighedsforladt jomfru, og det faktum at dette forhold er omdrejningspunktet for en af de større bestsellere i de seneste par år.

Jeg forstår hvorfor, og det gør ondt at tænke på. Den er nem at læse med ukritiske briller. Det har taget mig måske 12 timer sammenlagt at tilbagelægge 250 sider sammen med kæresten i den engelske udgave, og jeg ser frem til at afslutte de sidste 100 snart. Og efter nogle minutters eftertænksom diskussion med min bedre halvdel kom vi frem til at bogen ikke er andet end en pornofilm – på skrift. Den er vanilje-verdenens vilde fantasier/mine weekender, og der er simpelthen ikke noget at gøre ved det. På den led kan den måske forløse en del folks forhold til seksualitet, den kan endda fungere som instrument for par med knas i forholdet til at få genoprejsning på sengekanten med plyshåndjern, fjerkost og klask i bagdelen.

Et terapeutisk indslag i stillestående sexliv eller banal porno. That’s it. Right there.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s