Sorte øjenlåg

Det var fredag aften og jeg skulle hjem til nogle venner og se x-factor. Jeg vidste ikke hvor aften ville ende, men jeg havde lyst til at tage make-up på, så det gjorde jeg. Først sort øjenskygge og en sort eyeliner og derefter mascara. Mine øjne blev større og mit ansigt mere feminin med lagene af sort. Pisse lækker, tænkte jeg.

Kun lidt tilfældigt endte vi på G-bar, da det er sidst på måneder og jeg får rabat der. Jeg mødte nogle tilfældige piger og brugte lang tid på at overbevise dem om, at jeg altså var hetero. De sorte lag på og om mine øjne modbeviste det faktum ifølge dem. Meget heteronormativ når man tænker på, at vi er på en homobar!

Jeg lovede at komme dagen efter hvor den store Oscar fest var, og hvor pigerne ville komme igen. Det var lørdag og min lyst til at have make-up på var ikke tilstede, så jeg tog af sted med blege øjenlåg og i min pæne, maskulin skjorte. Efter et par timer dukkede pigerne op igen i virvaret af mennesker. Og hold da op; De var imponerede over mine blege øjenlåg!

De skulle ae mig på brystkassen og armene nærmest for at forsikre dem selv om, at jeg var virkelig, imens de roste hvor godt jeg så ud uden make-up. Det er sjovt hvordan lidt sort på øjnene kan ændre folks opfattelse af min seksualitet, og deres tiltrækning til mig. Jeg har nu fortsat tænkt mig at gå med make-up når lysten er der, for jeg synes jeg ser godt ud i det, og det er uanset hvad tilfældige piger så synes.

Derudover kan jeg fortælle at selv de bedste kys bliver spoleret lidt, når man frygter pigen rager en i skridtet og penis protesen ligger derhjemme!

Advertisements

Fastelavn og skostørrelser

 

Den eneste fastelavnsfest jeg regner med at skulle til, kommer til at foregå i klubben. Jeg har ingen anelser om kostume eller andet outfit. De siger nøgenhed er den bedste maske, men jeg er ikke helt sikker på at min krop vil være glad for at skulle fremstilles i dens adamskostume, min dysfori siger ihvertfald nej.

Nå, jamen hvad skal jeg så stille op? Well, jeg har en lang sort paryk, min kæreste har en ret cute gothic lolita kjole i sort med røde blonder og flæser og whatnot. Hofteholdere og strømper sørger jeg selv for. Det skal nok blive et scoop! Oh wait… I forgot about the shoes…

Jeg elsker sko, jeg har en decideret sko-fetish. Jeg har ikke mange selv, og dem jeg har er lavpraktiske: vinterstøvler, flade snickers/hverdagssko, træningssko, sandaler og de sædvanlige udtrådte par sko der står klar når man bare lige skal ned med skraldeposen. Og så har jeg mine elskede plateausko, men man kan ikke just sige at de ville passe til en lille goth-pige. Ud over ikke at passe til det outfit jeg har i tankerne, så bemærkede min kæreste også at mine tæer stak længere ud end de normalt gør, sidst jeg havde dem på. Jeg rynkede panden og fik målt min fod fra hæl til længste tå (i mit tilfælde pegetåen, I ved, den der er ved siden af storetåen – hvad man end kalder den!!).

True, jeg er gået en skostørrelse op. Tak, hormonbehandling, mange tak. Jeg finder det en kende ironisk at det, der giver mig mine maskuline træk sørger også for at min feminine garderobeelementer må se sig slået af ekspanderet muskelmasse og voksende knogler.

Min kæreste har lovet at tage mig med på genbrugsshopping på fredag, så jeg kan finde nogle sko, der vil passe til outfitet, og som jeg måske ville kunne genbrug senere i andre sammenhænge.

*sigh* Damned be cross-dressing while also being an FTM in transition!239587

Things change, baby

Jeg er lige mødt i skole og har allerede iført mig lille feminin ring på lillefingeren og læst posts fra både ”Mit såkaldte lesbiske liv” og ”Lesbiske noter”, så at jeg skriver et blog indlæg om mit møde på G-bar i lørdags på min kæmpe skærm gør vel kun mine umiddelbare heteronormative kammeraters tirsdag lidt mere spændende.. Ikke?

Det var lørdag og jeg var på G-bar med min ven Nor fra Sjælland. Dansegulvet er i gang og jeg er nok på min anden runde shots (medarbejder rabat bliver min levers død). Henover dansegulvet dukker en lidt høj, brun-page håret pige op iført blå skjorte. Umiddelbart meget lesbisk, hvis jeg må være lidt fordomsfuld.. Hun nærmer sig hastigt og snart hvisker hun både mit navn (uden at jeg har introduceret mig) og at ”jeg er mega sexet” til mig. Hun fortsætter sin parringsdans, men jeg er ikke umiddelbart interesseret i hende, hvilket hun som hitsene brager forbi ikke helt forstår..

Jeg får flygtet (eller også skulle jeg op efter tredje omgang shots), og finder hende senere i diskussion med min ven Nor på terrassen. Min afvisning af hende blegner da et nyt problem opstår da hun begynder at snakke om biologisk køn, og hvordan man bliver nødt til at være enten eller.

Don’t.

Det nu akavede møde med page-pigen bliver nu til en irriteret diskussion omkring biologi og køn. Jeg prøver at forklare, at 1. Ikke engang biologisk køn er to kasser. 2. Lad vær med at bruge argumentet om biologisk køn i diskussion med transperson/queer personer, for den åbenhed du vil udtrykke smuldrer under dig.

Biologisk køn er mange ting; Kromosomer, ydre kønsorganer, indre kønsorganer og hormonproduktion. Der er kæmpe differentet i alle kategorier og en masse gråzoner. For kan du fx virkelig stadig kalde en transkvinde for biologisk mand, når hendes pik ikke kan blive erigeret/er opereret væk, hun er steril og hendes hormonniveau høj på østrogen?

”Jaja, men hun VAR en biologisk mand”.

”Ja. Og du var et barn. Nu er du voksen. Things change, baby.”

I sidste ende opgiver jeg diskussionen og den falske åbenhed hun tydelig udtrykker, omend hun forsvarer den til det sidste. Jeg siger ikke, at man skal være blind og ikke anerkende biologi, jeg siger bare, at når du kalder mig sexet i alt min transhed (urgh) og bagefter understreger at alle inklusiv mig er enten eller rent biologisk. Så er du ikke meget bedre en russisk homofob.Skærmbillede 2015-02-17 kl. 13.12.02

Min første tinder date

I aften skal jeg på min første tinder date nogensinde. Det er meget uformelt da vi skal ind og se comedy, og jeg egentlig mest inviterede hende fordi ingen af mine venner gad med mig, så mine forventinger er ikke store. Men jeg kom alligevel til at tænke på, at hvis jeg nu møder en på tinder, hvordan pokker skal jeg så forklare min kønsidentitet uden at skræmme pigebarnet væk?
Så sent som i går fik jeg endelig købt make-up (hurra!) men hvordan vil en potentiel pige mon reagere hvis de så deres drenge-flirt iført krigsmaling en lørdag aften?
I sidste ende er det jo ligegyldigt for hvis hun ikke kan acceptere mine queer sider og identitet then it’s not meant to be, men nogle vil måske kunne blive blødt op for det hvis de introduceres blidt til konceptet om at der ikke kun findes to køn. En viden som folk jo slår ihjel over, og helt sikkert vil afvise potentielle flirts over.

Thi det er ej nemt at være queer, men sådan er tilværelsen så tit. Hvis det ikke var neglakken på mine negle den var galt med, kunne det være min højde, mine politiske holdninger eller noget helt andet. Nogle gange skal man huske, at queer konceptet måske ikke er det der får folk til at vende ryggen, men noget andet. Og i sidste er vi jo ikke sat på jorden for at please andre.

tumblr_njo691Qrrn1rn0eeqo1_1280

Pride-forberedelser

Jeg har en del idéer til hvordan det kommende år skal foregå. Jeg er allerede bl.a. ved at planlægge min tur gennem Aarhus til Pride-paraden. Der er en del forbehold at komme med til sådan en tur for mit vedkommende. For det første, går jeg og kæresten sammen med den lidt mere kinky trup af optoget. De sidste år har vi haft en trone på en trækvogn som vi har trisset rundt med og derpå har der været placeret en sød kvinde med en kæmpe strap-on og latex-maske. Ganske godt blikfang må det siges. Jeg har selv holdt mig til lidt mere afdæmpede ting at iføre mig: sort tøj, en flogger over skulderen, måske et korset (da min ryg nemt får det lidt hårdt når jeg går i længere tid).

For det andet, har jeg i år lidt andre idéer. Eller ihvertfald nogle idéer, der adskiller sig fra det oprindelige outfit jeg har iklædt mig i offentligheden når jeg er ude og vifte med queer-fanerne. Jeg har allerede tanker om en super neon paryk af en art, falske øjenvipper, læbestift og noget ekstraordinært slutty tøj. Men jeg er også i en vis forsvarsposition overfor denne form for påklædning, da jeg kender en del i Aarhus, både undergrunds- og overgrundsmiljø. Og det er ikke alle der kender mine queer-tendencies.

Dertil kommer risikoen/chancen/whatever for at familien dukker op. Jeg håber de går til Sculptures by the Sea istedet. Det er ihvertfald noget jeg vil sige til dem. Ikke at jeg ikke har lyst til at de skal kende mine lyster, faktisk ville jeg hellere end gerne kunne være 100% ærlig omkring hvem jeg er og hvad jeg afspejler af min seksualitet. Og Priden er en god mulighed for at “come clean” med de ting der hober sig op i løbet af et år. Det ville være en rar afveksling fra det dobbelt liv man lever af og til overfor sine venner og så overfor familien. Det er hårdt, i længden. Specielt når man skal fungere som en mand i andre folks øjne, fordi det er det køn man identificerer sig med og skal hen til, men man stadig har den ekstra side. Den ekstra ting i sin personlighed og sin tilværelse, der ikke kan afvises men som folk – måske – vil fordømme. Når man bruger så mange penge på hormonbehandling etc. og samtidig synes hofteholdere, plateausko og korsetter er noget af det lækreste at iføre sig.

Damned be prejudices.

Fifty Shades of What-The-Fuck

Måske en kende off-topic, men i anledning af den snarligt forestående præmiere på filmen Fifty Shades of Grey, baseret på bogen af samme navn, skrevet af E.L. James, kommer her lidt tanker fra en transkønnet, BDSM-udøvende queer-person, om denne bog.

p5B07qtSvampbebob Firkant kan også det dér med at se, øhm, sexet ud. Source: reddit.com

Jeg tillader mig at tage bladet fra munden og adressere en af vor tids bedst sælgende erotiske romaner: den sucks. Eller, den er i hvert fald alt andet end hvad den prøver at være. Det kan diskuteres – og det er det sandelig også blevet i de kredse jeg færdes i – hvad den her bog egentlig prøver at være/fremstille/påstå/vise omkring seksualitet, herunder i særdeleshed samspillet mellem kvinde og mand, dominans og underkastelse: et jævnbyrdigt forhold, som de fleste kender det, er byttet ud med TPE (total power exchange red.), piske, reb, læder og hvad dertilhører.

Som aktivt medlem af BDSM-miljøet i Danmark har jeg mere end en gang lagt øre til, hvordan bogens indhold har været oppe til diskussion flere gange blandt mine bekendte, kinky fæller. Oprindeligt skrevet som fanfiction (en historie baseret på et allerede etableret franchise/fandom som f.eks. Harry Potter, Lord of the Rings etc.) over Twilight (som jeg kun har stiftet bekendtsskab med på film nummer 1 basis), afspejler den en forfjamsket piges færd ind i et D/s (dominant-submissivt) forhold med en mand, der i alle mine fællers perspektiv – og mit eget – ikke burde udfolde sig indenfor et sådant forhold, eftersom han bl.a. bryder adskillige af sine egne opsatte regler (skrevet i et 10-siders dokument til det snotforvirrede pigebarn der af alle ting også er jomfru).

Den er blevet udnævnt som frigørende litteratur for kvindelig seksualitet. Den er blevet ophøjet som en milepæl i moderne litteratur for dens eksplicitte afspejling af kinky fantasier, og agreed, E.L. James har da også gjort sit forarbejde. Men dens litterære kunnen er lysår væk fra noget der kunne minde om god litteratur. Tørvetrillende, fortærsket symbolik, tomme metaforer og træthedsfremkaldende talesprog, der skal forsøge at forhøje læserens forståelse af forfatterens egen begejstring for det scenarie der udspiller sig på bogens sider.

Anastasia Steele, bogens kvindelige pendant til alfahannen Christian Trevelyan-Grey, er hvad man indenfor fanfiction vil kalde en god, gammeldags, velstøbt Mary Sue; en karakter opfundet af forfatteren til at ”vinde hovedkarakterens ubegrænsede gunst hvor ingen andre ville kunne opnå det samme”. Christian Grey, bedårende, charmerende, altid velduftende, utrolig velsmagende, og hot og sexy i læderjakke, er indbegrebet af hvad Edward Cullen er for Bella Swan. Og alt handler om disse tos spirende forhold. Der er ingen livsfilosofiske overvejelser om klassesammenstødet, ingen underliggende Romeo&Julie-fortælling (måske et par små spor men intet bærende tematisk element); intet kød. Kun banal tiltrækning og forløselse af denne. Christian Greys fortid glimrer fraværende som hentydninger til et fortidigt D/s forhold hvor han selv var underkastet en erfaren domina med traumatiske hændelser i bakspejlet hos den adopterede multi-millionær, der ikke tøver med at spore sin udkårnes telefon så han får hendes præcise placering på GPS og kan troppe op uanmeldt i nød og lyst.

Min kæreste havde før nævnt at hun ville se filmen og læse bogen. Hun er en klog pige og vil gerne vide hvad hun har med at gøre før hun udtaler sig om noget som helst. Jeg indvilligede i at se filmen med hende hvis hun kunne holde mig bundet til stolen længe nok. Og så begyndte min egen nysgerrihed alligevel også at gnave. Jeg er ikke meget for filmatiseringer selv, og tænkte derfor at den litterære baggrund for fortællingen trods alt var den oprindelige og derfor fortjente en smagsprøve. Vi blev enige om at læse bogen højt sammen. Vi har på stående fod 100 sider tilbage af første bog, og den masochistiske bittersødme ved at fortsætte er det eneste der holder engagementet oppe – samt min kærestes grineflip når jeg kyler tabletten ad helvede til eller banker den ned i puderne mens jeg græder indvendig over den ene kvalmefremkalende passage efter den anden.

Jeg er ikke sart, mine egne erotiske fortællinger har givet folk mareridt, så det er ikke det aspekt af bogen, der irriterer mig: det er dens blatante omgang med BDSM, en mands manipulation af en personlighedsforladt jomfru, og det faktum at dette forhold er omdrejningspunktet for en af de større bestsellere i de seneste par år.

Jeg forstår hvorfor, og det gør ondt at tænke på. Den er nem at læse med ukritiske briller. Det har taget mig måske 12 timer sammenlagt at tilbagelægge 250 sider sammen med kæresten i den engelske udgave, og jeg ser frem til at afslutte de sidste 100 snart. Og efter nogle minutters eftertænksom diskussion med min bedre halvdel kom vi frem til at bogen ikke er andet end en pornofilm – på skrift. Den er vanilje-verdenens vilde fantasier/mine weekender, og der er simpelthen ikke noget at gøre ved det. På den led kan den måske forløse en del folks forhold til seksualitet, den kan endda fungere som instrument for par med knas i forholdet til at få genoprejsning på sengekanten med plyshåndjern, fjerkost og klask i bagdelen.

Et terapeutisk indslag i stillestående sexliv eller banal porno. That’s it. Right there.

Livets skole

Nogle gange lærer man utroligt meget, når man tilbringer tid med heteroseksuelle, ciskønnede mænd, der tror, at man er en af dem. Her for nyligt sad jeg og spiste aftensmad med nogle gutter, da en af dem (ellers ofte betragtet i gruppen som en “alfahan”, hvis man kan bygge mænds interne hieraki i  vennegrupper op efter ældgammelt og i øvrigt modbevist forskning om ulve) besluttede sig for at drikke vand til sin mad i stedet for en cola. En anden, en af den der typisk lidt usikre og derfor meget højlydte type, proklamerede, at vanddrikkeren måtte være bøsse, og at mænd, der drikker vand, er bøsser. Og jeg måtte jo give ham ret. Det er jo sandt, at inden for rimelig afvigelse har næsten 100% af alle homoseksuelle mænd drukket vand på et tidspunkt i deres liv. Jeg sagde til ham, at der var en holdbar hypotese. Hvorefter han så lidt mærkeligt på mig. Og så var der en af de andre, der regnede sig frem til, at alle mennesker – uanset seksualitet – nok engang har drukket vand. Der var han rigtignok hurtig.

Er du bøsse eller hva?

Rigtig, rigtig, RIGTIG mange tror at jeg enten er biseksuel eller bøsse. Det er ofte noget jeg bliver spurgt om jeg er, eller også bliver mine venner spurgt om det af deres venner. Jeg har selv en yderst veludviklet gaydar og jeg kan kun huske én gang hvor jeg oprigtigt blev “snydt”.
Det var en kollega i en musical jeg spillede med i, som fuldstændig var fløjet forbi min gaydars ellers fintfølende sender. (Men det er et problem man ofte løber ind i når man laver teater og især musicals; Der er så mange bøsser at det er svært at se når nogen faktisk ikke er det.)

Jeg mødte min kollega på G-bar en aften hvilket ville have været helt cool, hvis det ikke var fordi jeg selv var ved at udforske min seksualitet med en fyr den dag – imens jeg havde en pige-kæreste. Som han vidste. Jeg prøvede at spille cool og forklare ham G-bar og min seksualitet da han sagde; “Du ved godt jeg er bøsse, ik? Jeg har været masser af gange”. fruit+faces+003

Jeg var mildest talt ufattelig pinlig berørt da jeg indså min “fejl”, og heldigvis har vi aldrig siden snakket om det. (Så vidt jeg husker). Er der noget mere pinligt at prøve at belære en bøsse om åbenhed for seksualiteter og G-bar når fyren, ja, ER bøsse?!

Vi kom fra at mange tror jeg er bøsse eller i det mindste biseksuel, og det er altså også dage hvor jeg ikke har neglelak eller make-up på. Selvom der ikke er noget galt i at være bøsse/biseksuel så synes jeg det er super stramt at bare fordi jeg er feminin så må jeg straks være til fyre. For det er jeg ikke. Helt. (Min egentlige seksualitet er et andet emne).
Hvorfor folk automatisk vil linke adfærd og seksualitet sammen ved jeg ikke. Fordi, come on, lever vi i 1950 eller 2015?! Alle de fordomme der er om fimsede bøsser må Søren Pape, Peter Jorde og mange andre mænd da snart have slået i jorden, og fordommene om at heteromænd da ikke kan være fimsede har Emil Thorup ret meget også pudret i jorden.

Bare fordi mine arme er all-over-the-place når jeg taler og jeg er mere lost om fodbold end vores stjernesystem så betyder det ikke, at dem jeg forelsker mig i har skæg, en flad brystkasse og en kødsalami i bukserne. Og hvorfor folk overhovedet tænker på hvad jeg tænder på at have i munden når jeg snakker om gulerødder det bekymrer mig også.

Anyway, jeg ér ikke bøsse. Sorry guys. Men én ting er jeg:

I am Fabulous