En gås i en hønsegård

Julen er en skøn tid, når man er sådan lidt queer i det. Det er en tid på året, hvor man kan opleve at omgås med en hel masse mennesker, der aldrig rigtig har mødt en homoseksuel eller hilst på en med næsepiercinger. I hvert fald ikke med vilje eller viden.
Jeg har en omgangskreds der næsten udelukkende består af ikke-hetero folk, og sådan har jeg det også bedst. Derfor føler jeg mig lidt som en undercover-spion, når jeg sådan kan sidde og lege Pæn og Normal overfor de fjernere dele af familien. Man får et sjældent autentisk billede af den kulturforskel, der alligevel findes. Men selvom det er enormt spændende at observere hvordan damerne får kram og herrerne får håndtryk, er det også i den slags situationer, hvor jeg føler mig mest anderledes. Ikke på en udelukkende dårlig måde, men jeg lever simpelt hen så isoleret i min lille homo-boble, at jeg kan have svært ved at forholde mig til at nogen mennesker ikke er bare, du ved. En lille smule homo. Bare sådan lidt. Ved disse lejligheder har jeg både følt mig undercover-hemmelig-agent skråstreg fascineret-forsker-agtig, men paradoksalt nok også meget udstillet. Bare lidt ligesom en gås i en hønsegård, hvor alle hønsene godt er klar over, at ham derovre er en gås og har sin gåsekæreste med til julefrokost, men hvor de alligevel synes at de skal snakke lidt om hvor provokerende gæs egentlig er med al deres smiden af tøjet på Rådhuspladsen en gang hver sommer. Okay, den metafor er vidst lidt tynd, men pointen er, at når hønsene er færdige med at diskutere gæssene indbyrdes, vender de sig over mod dén bestemte gås, som de vidst nok tilfældigvis er i familie med. Og så siger de, at de selvfølgelig ikke taler om netop den gås. At den gås jo er så Pæn og Normal, at den aldrig kunne finde på at tage tøjet af på Rådhuspladsen eller tage med til melodi grand prix. Og så må gåsen jo lidt sidde der og indrømme, at han faktisk har set Conchita Wurst næsten helt tæt på, og at han engang hang ud af en vogn med en lunken øl i hånden og sang med på “I will survive”. Og det er det øjeblik, det øjeblik hvor Moster Henrik og Farmor Jørgen indser, at deres Pæne og Normale gås ikke er helt så Normal, som de gik og troede.
Og så kommer spørgsmålene. Jeg er mega skrap til quizzer, men det er altså mærkeligt at sidde og skulle svare på alle mulige ting til Moster Henrik. Men så længe de spørger om hvorfor jeg er så provokerende, så glemmer de nok at komme til de helt farlige spørgsmål: Hvad skal jeg efter gymnasiet, har jeg lagt planer for fremtiden, hvordan går det med karaktererne? Brrr. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken.
Så hvornår føler jeg mig mest queer? Når jeg er til familiemiddag.

 

 

Advertisements

One thought on “En gås i en hønsegård

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s