En helt speciel følelse

Det hiver lidt da elastikken strammes omkring huden. Netmønsteret adskiller de små udvoksende hår og jeg bider mig lidt i læben og vænner mig til følelsen. Plateauskoens rem spændes om anklen. Sålen knækkede af plateauet under sidste års Pride Parade og er nødtørftigt lappet med en omgang sort gaffa. En detalje der tilføjer det der ”slutty” udtryk. Alting lige på nippet til ingenting.
Den gennemsigtige plateau er svær at få med i mine billeder selvom jeg ihærdigt forsøger at få et ordentligt ét taget i badeværelsesspejlet. Mit garterbelt sidder godt og afslører lige nok af min jockstrap og min packers velkendte bule, en glimrende substitut for hvad der en dag kommer til at blive lavet kirurgisk. Korsettet er også kommet på men presser desværre mine stadig kvindeligt formede bryster opad. Jeg må tage det eller lade være, og jeg tager det. Et gys går igennem mig da mit jernhalsbånd klikkes på plads og lædermanchetterne glider omkring mit håndled.
Der er fest dernede i aften. Jeg glæder mig til at se folk jeg kender og måske også falde i snak med nogen jeg ikke kender. Jeg glæder mig til at se lak og latex glide imod hinanden i det dæmpede lys, drikke et glas vin i de sorte og røde lædersofaer og betragte det flakkende stearinlys’ skygger danse på de røde vægge med deres sorte paneler mens jeg lytter til snak, latter, støn og gisp. Det tænder en gnist i mellemgulvet. Måske er jeg selv heldig at få tid til at lege lidt? Nervøsitet er erstattet med iver. Jeg er ikke bange men spændt.

Mit frirum, mit fristed, kalder.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s